Idræt på banen

Kultur og Kontaktsted Kragelund - Dybrovej 21, 8270 Højbjerg - E-MAIL: NIV@AARHUS.DK - TLF.: 28870106

Idræt på banen er et motion- bevægelse og idrætstilbud for psykisk sårbare og udsatte voksne samt deres eventuelle ledsagere.
Aktiviteterne er dels blandede mht. køn, alder osv. og dels hold alene for kvinder.

 

Deltagerne kan frit udøve den idræt de ønsker, og skal blot "spille med efter idrættens regler".

 

Selv om det enten er længe siden en bruger har dyrket idræt, eller vedkommende er i god fysisk form, er der ved Idræt på banen plads til alle. Brugerne er selv med til at lægge niveauet, og de vil via motivering og vejledning fra instruktørerne opleve en udvikling og dermed en succes.

Idræt på banen er et oplagt springbræt for deltagerne til at prøve sig selv af, før det eventuelt går løs i en rigtig idrætsforening, eller blot fortsætte ved Idræt på banens tilbud.

 

Deltagelse i aktiviteter ved  Idræt på banen:
Alle aktiviteterne er "åbne", der er ingen visitering for deltagelse og deltagerne registreres ikke. Deltagelse er gratis.
Alle aktiviteter kører som åbne tilbud, dette betyder at deltagerne ikke er forpligtet til at deltage hver gang, men blot møde op og deltage når der er tid, lyst og overskud til det.

 
Man kan umiddelbart møde op ved aktiviteterne - der kræves ikke tilmelding inden 1. fremmøde. Kun ved styrketræning kræves forudgående aftale om introduktion/instruktion.
Som forberedelse - kik ind på kalenderen der ligger her på hjemmesiden inden du/I tager af sted til ønsket aktivitet – dette for at se om der er ændringer/aflysninger osv. i tilbuddet.


Træning og brug af Træningscentret/styrketræning på Katrinebjergvej kræver forudgående instruktion - kontakt Idræt på banen og få en aftale om instruktion!

Der er antalsbegrænsning ved aktiviteten "Varmtvandsgymnastik/zumba" - max. 15. personer i bassinet, dette af plads og sikkerhedsmæssige grunde. Fremmøde og registrering fra kl. 10:15 inden aktivitet kl. 10:30. Der udleveres "adgangsbilletter" til de første 15 fremmødte.
Ligeledes antalsbegrænsning ved aktiviteten " Hatha Yoga for kvinder" v. Globus 1 - max 18 deltagere.

 

Tilbuddet er også åbent for institutioner eller tilbud der har begrænsninger, hvad angår f.eks. lokale eller instruktører, ligesom Idræt på banen er interesseret i samarbejde omkring udvikling af nye aktivitetstilbud.

 

Idræt på banen afholder selv idrætsstævner, eller er med ved andre organisationers og samarbejdspartneres stævner rundt omkring i Danmark. Idræt på banen arrangerer aktivitets- og ferierejser, events osv.

 

Deltagelse i aktiviteterne sker på eget ansvar.

Af sociale og sikkerhedsmæssige hensyn, må du ikke deltage i aktiviteterne, hvis du er påvirket. Du må ikke indtage alkohol, rusmidler osv. i forbindelse med aktiviteterne.


28.12.17-ni

Kalender


Copyright © 2010 Idræt på banen.